Misbrug og afhængighed

Hvornår er noget et forbrug og hvornår bliver det til en afhængighed eller et misbrug?

Kort kan man sige, at rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler ikke nødvendigvis medfører skader.

Skadeligt forbrug - Det skader os: fysisk helbred , psykisk helbred, socialt , økonomisk.

Hvordan kan man så vide, om man er afhængig? Tja. hvis du først er begyndt at overveje, om du måske er afhængig, så er der måske grund til at du bliver alvorlig og undersøger din måde at handle på i dit liv, og hvordan det hænger sammen med din måde at bruge rusmidler på. Hvis du gerne vil have den formelle forklaring på, hvornår man taler om en afhængighed, så er her ordlyden på diagnosen alkoholafhængighedssynddrom:

Mere end 3 af følgende samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for 1 år: 1. Trang 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller udgå disse. 4. Toleransudvikling 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.

Men lad os lige tage det et skridt ad gangen:

1. Trang: Trang adskiller sig fra lyst. Lyst er forbundet til vores tanker, og selv om tanken / lysten til alkohol eller stoffer eller andet kan være stærk så er der stadig tale om noget der foregår i vores hoved. Trang derimod er noget som kan mærkes i kroppen. Det er en reaktion fra kroppen, som kan mærkes fysisk. Man kan som regel skelne ved at spørge sig selv, om man kan pege på, hvor , og hvordan fornemmelsen mærkes. Hvis der kan peges på et sted i kroppen, så er der som regel tale om en trang. På svensk taler man om et "sug", og det synes jeg er et godt ord, fordi det meget godt beskriver en fysisk reaktion.
2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen: Her er tale om, at afhængigheden bestemmer over vores vilje / fornuft. Ved afhængighed er der ikke mere tale om, at vi forholder os som vi gør ved almindelige behov. Det bliver svært for os at mærke en naturlig grænse for indtagelsen. Hvis vi er afhængige, stopper vi ikke med at drikke alkohol eller tage stoffer, som vi gør hvis vi er tørstige og drikker vand.
3. Abstinenssymptomer eller indtagelsen for at ophæve eller undgå disse: Det kan være forskellige reaktioner, som opstår når kroppen registrerer, at alkohol eller stoffer, som man er afhængig af, er ved at være forbrændt. Det kan være flere forskellige reaktioner. F.eks. uro i kroppen, tankemylder, vanskeligheder ved at tænke klart, at man fryser og / eller at man har svedeture, og at man har svært ved at styre følelser.
   
4. Toleransudvikling: De fleste vil nok huske, at de reagerede meget på ret små mængder af alkohol, da de startede med at stifte bekendtskab med det, men at de efterhånden kunne "tåle mere". Det handler om, at kroppen efterhånden lærer at indstille sig på at bekæmpe de fremmede stoffer, som vi ikke har brug for, og derfor bliver den bedre til at udskille stofferne igen. Det gælder f.eks. leveren, som bliver bedre til at nedbryde alkohol, og derfor skal vi drikke mere for at opnå den samme virkning, og virkningen vil holde sig i kortere tid.
5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug: Efterhånden som misbruget udvikler sig, vil det betyde, at man tilsidesætter andre behov for at få opfyldt sin trang til at indtage rusmidlet. Man begynder at afvige fra sin almindelige adfærd og prioritering af det, som man vælger at bruge sin tid på. Mange pårørende vil kende til at de føler, at rusmidlet kommer til at betyde mere end de selv gør.
6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning: Det siger nok lidt sig selv. Ingen af dem som jeg har arbejdet sammen med har undgået denne del af afhængigheden. Det slider ofte på selvværdet og stoltheden, at man med sin fornuft ved, at det er skadeligt - ligefrem livsfarligt - at fortsætte, og på trods af denne viden, vinder afhængigheden alligevel. 
   

Jeg har et meget personligt forhold til dette emne. Dels har jeg selv været i behandling for et alkoholmisbrug, og dels har jeg i mere end 20 år, arbejdet med andre som har haft afhængighed af stoffer og / eller alkohol. Selv om det nu er næsten 25 år siden, at jeg stoppede med at drikke, kan kroppen stadig huske afhængigheden. Der er dannet spor i hjernen - vanemæssige reaktioner og adfærd, som jeg skal bruge min fornuft til at kontrollere. Det bliver meget nemmere, men sporene forsvinder aldrig helt.

At arbejde med afhængigheden har været et spændende og givende, men også meget hårdt og - på sin vis - livsvigtigt arbejde. Jeg har dels arbejdet meget tæt med min egen afhængighed, og derigennem lært mig selv meget grundigt at kende. Jeg har også arbejdet tæt med mange som har haft en afhængighed, som krævede behandling og samtidig har jeg fået muligheden for at blive inviteret helt tæt på mange menneskers kamp for at komme til at (gen)erobre deres styring af deres liv, og meget ofte har vi været omkring deres baggrunde for, at de mistede grebet. Jeg kan sige med hånden på hjertet, at jeg aldrig endnu har mødt et menneske i behandlingen, som jeg ikke er endt med at få den dybeste respekt for.

Vi har fulgtes gennem et arbejde som omfatter skyld, selvhad, depression, dårlig økonomi, brudte relationer og dyb sorg og fortvivlelse. Det er som regel ikke nemt, men jeg ved, at det kan lade sig gøre, og jeg ved, at det aldrig er for sent at gøre noget ved det.